1. En metode til at finde ud af, hvornår ægløsningen finder sted, kan foregår ved at måle sin temperatur hver morgen. Det er en billig løsning og har også den fordel, at du vil kunne se, hvor længe din luteale fase varer – den fase, hvor kroppen producerer progesteron. Den normale kropstemperatur ligger på ca. 37°c, det er vel at mærke, når du ikke lige har udført motion eller andre ting, der kan få temperaturen til at stige. Du kan måle i munden, armhulen eller endetarmen – du skal bare vælge samme sted hver gang. Omkring ægløsningen stiger temperaturen med en halv grad. Det er progesteron, der skaber den temperaturstigning, så når temperaturen stiger – så er der progesteron. Når temperaturen falder igen, er det udtryk for, at progesteron-produktionen falder igen, og så er den luteale fase forbi. Hvis du eksempelvis har været ude at rejse, drukket alkohol, er syg eller tager medicin, kan det påvirke din basale kropstemperatur og så det ikke er muligt at bruge denne målingsmetode.
2. En ægløsningstest kan købes i håndkøb og måler koncentrationen af LH-hormon (Luteinserende hormon der signalerer at der er ægløsning) i urinen. Testen anvendes om morgenen, da urinen er mest koncentreret på dette tidspunkt. Et par dage inden ægløsningstidspunktet stiger koncentrationen af LH-hormon. Du vil nu være mest fertil de næste to dage, og da sædcellerne kan holde sig i kroppen 3-5 dage, er der ingen grund til at vente med at have samleje.
Du skal derfor kende til længden af din menstruationscyklus for at vide, hvornår du skal gå i gang med at teste. Som en tommelfingerregel kan du begynde at teste 17 dage før, du forventer din menstruation. Når testen viser positiv for LH-hormonet, er der ingen grund til at bruge flere tests i samme menstruationscyklus.
3. En cyklus-computer, er en intelligent fertilitetsmåler, der hjælper dig med at holde styr på din cyklus naturligt. Den viser din ægløsning op til 6 dage i forvejen