Endometriose
Endometriose er en kronisk sygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder og er en tilstand, hvor væv, der normalt beklæder livmoderen, vokser uden for livmoderen i bughulen, på bugvæggen og omkring organerne, påvirket af østrogenniveauet. Endometriose kan også vokse gennem skedevæggen. Her kan den ses ved en gynækologisk undersøgelse. Vævet kan vokse ind i tarmen, særligt under menstruation, hvilket medfører kraftige smerter og blødning ved afføring.
Endometriose kan nedsætte frugtbarheden. Dette skyldes oftest sammenvoksninger omkring æggelederne, men der er også andre årsager. Det kan for eksempel være nedsat samlejefrekvens på grund af smerter, at det befrugtede æg har svært ved at sætte sig fast samt en øget risiko for tidlig abort.
Endometriosevæv undergår cykliske forandringer som slimhinden i livmoderen, og det medfører typisk stærke smerteri forbindelse med menstruation. Når sygdommen har stået på i nogen tid, vil smerterne ofte blive mere kroniske og ikke afhængige af menstruationstidspunktet. Endometriose påvirkes af hormoner, og man ser derfor stort set aldrig endometriose hos børn eller kvinder efter overgangsalderen.
De fleste kvinder med endometriose fortæller, at de har haft kraftige menstruationssmerter helt fra teenageårene og de lider forfærdeligt under menstruationerne. Det de bliver tilbudt hos hos lægen vil være p-piller. I p-piller er der progestiner (syntetisk progesteron) hvilket er med til at bringe hormonsystemet yderlige ud af balance. Ofte ses at endometriose bedres eller forsvinder under en graviditet for så at vende tilbage efter fødslen. Under graviditeten er progesteronproduktionen nemlig høj hvilket hæmmer det østrogenfølsomme væv.
BHRT-læger (læger der arbejder med bioidentiske hormoner) har – ligesom jeg selv – erfaring med at kvinder med endometriose kan hjælpes med naturligt progesteron, hvilket retter op på den hormonelle ubalance, som er årsagen til sygdommen. Progesteron kan nemlig få endometriosevævet til at skrumpe. Samtidig kan de lidelser der ofte følger med, så som fertilitetsproblemer forbedres.
Da der ved endometriose er en kronisk inflammation til stede, er det også vigtigt at sætte ind med antiinflammatorisk kost og visse kosttilskud. Forskningen viser at kvinder med endometriose ofte har glutenallergi, så det at undgå gluten kan forbedre symptomerne. I et tidligere studie, der involverede 3.238 kvinder med kroniske bækkensmerter fra endometriose, var konklusionen, at kroniske bækkensmerter hænger sammen med inflammation i bughulen. Flere studier støtter op omkring denne teori. Et vedvarende ustabilt blodsukker er en anden forklaring på inflammation i kroppen. En væsentlig faktor for at ændre en inflammatorisk tilstand i kroppen er derfor at spise en blodsukkerstabiliserende og økologisk kost. En antiinflammatorisk kost består af masser af grøntsager, bær, groft og fiberrigt, protein af god kvalitet og sunde fedtstoffer.
Flere studier har vist, at især omega-3-fedtsyrer har god effekt på endometriose. Senest et studie fra 2010, hvor 70.000 kvinder blev fulgt i 12 år, der viser, at længere tids indtag af omega-3-fedtsyrer nedsætter risikoen for endometriose. Tilfør din kost omega-3-fedtsyrer ved at spise fede fisk flere gange ugentligt, og eventuelt via kosttilskud, men vær kritisk mht. kvalitet af dine kosttilskud.
Derudover fandt man hos kvinderne med endometriose højere niveauer af oxidativt stress i bughulen. Oxidativt stress opstår, når kroppen er i underskud af antioxidanter, og tilstanden sættes i forbindelse med inflammationer i kroppen. En antiinflammatorisk kost og tilskud af gode og vigtige vitaminer, som A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, zink, selen og fiskeolie kan sænke mængden af oxidativt stress i bughulen, samtidig med at antioxidantniveauet steg.
Udrensning for fremmedøstrogener samt at undgå dem så godt som muligt, er også vigtigt.
Læs også Udrensning og fremmedøstrogener og NHT® Hormontest – Kvinder
