Hormonharmoni.dk | NHT®-vejleder | Sygeplejerske | Dragør, København

Osteoporose / Knogleskørhed

Osteoporose/Knogleskørhed

Osteoporose er en udbredt folkesygdom, der rammer knoglerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes årligt knap hver 3. kvinde og hver 6-8. mand over 50 år.  Fundamentet til sunde knogler lægges i barndommen og stimulereres livet igennem via sund mad og livsstil. Knoglesygdommen svækker knoglerne indefra uden ydre tegn eller smerter. Når knoglemassen nedsættes og knoglevævets struktur ændres, medfører det øget risiko for brud i særligt ryggen, håndleddene og lårbenshalsen (hoftebrud). Osteoporose er dermed den primære årsag til knoglebrud blandt ældre, da knogleskørhed over tid gør knoglerne porøs.

Fra 30-årsalderen mister vi knoglemasse, men for kvinder ses et stigende tab efter overgangsalderen, og selvom osteoporose viser sig hos både mænd og kvinder, er sygdommen hyppigere hos kvinder.
Normalt rask knoglevæv udskiftes gennem hele livet, men hvis kroppen ikke længere kan lave nok ny knogle, hvis for meget af det gamle knoglevæv nedbrydes, eller begge scenarier opstår samtidigt, så får man osteoporose – knogleskørhed. Det er derfor vigtigt at forebygge eller undgå forværring af knoglesvækkelsen ved at ændre liv svaner. Både kost, motion, de rette kosttilskud og hormoner kan være afgørende faktorer. Et højt stress niveau – højt cortisol – kan også give problemer med manglende knogledannelse. Dette fordi Cortisol bliver dannet af progesteron og dermed bliver en del progesteron brugt til at danne cortisol. Progesteron stimulerer osteoblasterne (knogleopbyggende celler) hvorimod cortisol nedbryder knoglemasse.

Det er alt i alt vigtigt at sikre sig, at der er de rette hormoner til stede og i balance for gendannelse af knoglemasse. Kroppens eget progesteron er med til at vedligeholde knogletætheden. Manglende ægløsning, hvor der ikke produceres progesteron, medfører knogletab.

Det handler også om at tilegne sig viden om, hvilken mad, hvilke kosttilskud og hvilken motion, der er nødvendige for at bibeholde eller genoprette en sund knoglemasse. Knoglemassen er ikke statisk, den udvikler sig konstant – nedbryder og genopbygger – og de gode nyheder er derfor, at der er masser, du selv kan gøre for at stimulere dannelsen af nyt knoglevæv.

Først og fremmest er din kost vigtig. Spis masser af økologiske grønsager – de er fiberrige og rige på magnesium og calcium. Tilføj sunde fedtstoffer fra økologiske fisk, avocado, valnødder, mandler, hørfrø og hampefrø og sunde olier, som ekstra jomfruolivenolie, gode proteiner fra fisk (ikke fra dambrug), kylling og velsyrnede yoghurter eller bønner, kikærter og linser.

Er du kvinde i eller efter overgangsalderen eller der osteoporose i familien, så kan det anbefales at supplere med knoglestyrkende kosttilskud af høj kvalitet. Det kan betale sig at være yderst kritisk mht. hvilke kosttilskud man køber. I Danmark tager mange kalktilskud, men mange af de kalktilskud, der anbefales og udskrives af egen læge, er calcium-carbonat. Calcium carbonat er uorganisk kalk – det samme som tavlekridt – og har en meget lav optagelighed, så derfor anbefales ret høje doser. Undersøgelser viser at indtag af calcium carbonat  i uorganisk form og uden magnesium kan medføre hjertesygdomme og øget risiko for hjerteanfald. Ved at vælge calcium citrat kan vi genopbygge vores knoglemasse med langt laveres dosis calcium, så længe det er i organisk form (citratform/food state), sammen med en højkvalitets multivitamin og mineralpille, D3 vitamin, K2, bor, silicium, C-vit., magnesium og omega 3 olie. Cirka tre fjerdedele af det magnesium, vi har i organismen, findes i knoglerne

Motion og bevægelse, afstressende tiltag og en god nattesøvn er vigtig for knogleopbygningen.
Alkohol, kaffe, te, sodavand, sukker, rygning, salt, vanddrivende medicin, p-piller, stofskiftemedicin og lavt stofskifte, tetracycliner og hjertemedicin kan dræne kroppens lagre for calcium, og magnesium.

For kvinder med osteoporose eller hvor der er osteoporose i familien anbefales det at få lavet en hormontest, for at se, hvilke hormoner der mangler og hvilke der kan tilføjes i rette mængder.

Læs her NHT® Hormontest – Kvinder og NHT® Hormontest – Kvinder

Book en gratis samtale på 15 min

Udfyld vores formular, så vender vi tilbage.
Dine informationer anvendes kun til formålet.

Dine informationer
Baggrundsviden