Vægttab
Tal fra den Nationale sundhedsprofil viser, at 53 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtig BMIover 25.
Andelen af svær overvægt (BMI over 30) er steget til 19% i 2021. Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder.
I 2040 vil hver tredje dansker leve med svær overvægtig. Det viser en fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er alvorlige tal og uanset tiltag, så er antallet af overvægtoge stigende.
Denne negative kategorisering kan føre til stereotypisering, diskrimination, eksklusion og tab af værdighed, respekt og status for det stigmatiserede individ.
Stigmatisering af både børn, unge og voksne med svær overvægt, er et udbredt fænomen verden over. Mange videnskabelige studier dokumenterer, at personer med svær overvægt udsættes for omfattende fordomme og diskrimination (dvs. forskelsbehandling) pga. deres vægt og kropssammensætning. Stigmatisering af personer med svær overvægt bunder som regel at svær overvægt anses for at være primært selvforskyldt. Personer med svær overvægt tillægges derfor en lang række negative egenskaber, som f.eks. dovenskab samt manglende selvdisciplin og viljestyrke. Personer med svær overvægt kan føle stor skyld og skam og vende stigma mod sig selv. Men selv personer lettere overvægt kan føle sig utilpas med sin krop og i sociale sammenhæng – føler sig vurderet af andre, ikke at have lyst til at gå på stranden eller i svømmehallen, problemer med sexlivet og nogle har svært ved at gå til et selskab.
De fleste, der har prøvet at gå på slankekur, oplever ikke alene at tage det hele på igen, men faktisk ende med en vægtstigning. Kampen mod vægten kan være ekstra hård, når den udkæmpes alene. Det samme billede ses også når man stopper med sin vægttabsmedicin – mange tager på, når de stopper med medicinen. Det, der virker, for at have succes med et varigt vægttab, er en livsstilsændring og ikke en slankekur. Det er meget forskelligt hvad der motiverer den enkelte, og hvor meget overskud man har i sin hverdag til at foretage livsstilsændringer, der på sigt giver et holdbart vægttab. Det skal alt sammen tilpasses den enkelte, ud fra hvordan ens liv er skruet sammen. Det bedste resultat og vedvarende succes opnås med indbydende madvarer, blodsukkerstabiliserende kost, der giver en god mæthedsfornemmelse – uden at tælle kalorier og fedtprocentberegning.
Overvægt øger risikoen for en række sygdomme. De mest udbredte er type 2-diabetes, søvnapnøe, hjerte-kar-sygdomme, mindst 13 forskellige kræftformer (hyppigst bryst- og tarmkræft) og problemer med led og bevægeapparatet. Fedt på kroppen påvirker vores hormoner i en ugunstig retning og østradiol (det østrogen der øger celledeling, stimulerer immunforsvaret og holder på fedtet) ophobes i fedtvæv og kan være skadeligt – for meget østradiol kan fx føre til kræft.
Mavefedtet er farligst, når det drejer sig om overvægt og kræft. Årsagen er, at fedtet sidder omkring vores organer. Jo større fedtdepoter man har – især omkring maven jo mere øger man betændelsestilstanden i kroppen – det giver gode forhold for at kræft kan opstå og udvikle sig.
At få styr på kosten og hormonbalancen er godt givet ud: Ernæringsvejledning
